Pelsmider og øremider hos kaniner​

Øremider:

Kaniner kan få øremider ligesom katte. Øremider ses sjældent hos hund.

En kanin, der har øremider, ryster typisk meget på hovedet og klør sig i ørerne. I øregangen ses lysgulligt ørevoks og skorpedannelse.

Kaninen kan behandles ved at lave en oprensning og behandle med et middel, som dræber øremiderne. Der skal typisk behandles flere gange, da miderne lægger æg, som ikke dræbes af medicinen. De skal først klække, hvilket kan tage ca. 2 uger. Øremider smitter, så alle kaniner og katte i hustanden bør undersøges og/eller behandles.​

Pelsmider:

Kaniner kan få pelsmider, der giver den hårtab og rigelig havregrynslignende skæl i pelsen. Typisk klør kaninen sig og kan dermed give sig selv sår. Pelsmiderne kan behandles med indsprøjtninger typisk to-tre gange med 10 dages mellemrum. Der gøres samtidigt grundigt rent hvor kaninen lever. Alle kaniner i husstanden bør behandles.​

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.