Kastration kat​

Langt de fleste vælger i dag at få kastreret deres hankat. For de fleste er det et valg baseret på at forhindre uønsket adfærd ved dyret.

Ved en kastration fjernes begge testikler i fuld narkose. Ved katte laves et hul i hver side af pungen over hver testikel og de fjernes denne vej. Sårene efterlades til at hele af sig selv.

Ved kastrerede hankatte er lysten at strejfe og urinmarkere mindre, og ved de fleste katte ses også en mindsket kamplyst eller territorial hævden.

Der ses en øget risiko for fedme ved kastrerede dyr. Årsagerne er blandt andet øget foderindtag, nedsat stofskifte og evt. et nedsat aktivitetsniveau. Derfor er det vigtigt nøje at regulere hvad dyret spiser – også godbider og det der ”kun” blandes i maden, for at maden skal blive mere appetitlig. Husk at en kastreret hankat ikke bliver overvægtig fordi den er kastreret, men fordi den får mere at spise, end den har behov for.​

Nogle undersøgelser peger på at der kan være en højere risiko for hankatte at udvikle urinvejsproblemer efter kastration. Den højeste forekomst af urinvejsproblemer ses hos overvægtige, kastrerede hankatte,d er udelukkende lever indendørs. Det diskuteres om den forøgede risiko skyldes kastrationen eller overvægten. Både overvægt og urinvejsproblemer kan forebygges med den rigtige fodring.

Overvejer du at få kastreret din hankat, er du velkommen til at kontakte Brunder Dyrehospital.​

 

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.