Scanning​

Brunder Dyrehospital udfører ultralydsscanning på hund og kat.

Hvad er en ultralydsscanning?​

Kort fortalt betyder en scanning med ultralyd, at der sendes lydbølger gennem vævet på patienten. Lydbølgerne kastes tilbage og omdannes til et billede på en skærm.​

En scanning kommer ofte på tale i forbindelse med diagnosticering af nyreproblemer, blærebetændelser, forstørret prostata, livmoderbetændelse eller drægtighedsundersøgelse. Er der mistanke om en tumor/svulst i bugen, vil man også i mange tilfælde kunne finde den ved ultralydsscanning. Ultralydsscanning og røntgen kan supplere hinanden, når man skal stille en diagnose.

På Brunder Dyrehospital foretager vi ikke hjertescanninger. Der henvises til Ålborg Dyrehospital.​

Scanning af drægtige tæver kan gøres fra de er ca. 3 uger henne. På dette tidspunkt kan man se de små fosterblærer. Det er ikke muligt nøjagtigt at sige, hvor mange fostre der er, men vi vil gerne give et bud.​

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.