Kloklip
Det lyder simpelt, men er ofte en ret kompliceret affære, som rigtig mange af vores hunde kommer fast for at få ordnet hos os, mange gange årligt.
Nogle ejere har svært ved at holde selv, måske er neglene sorte så man er bange for at klippe for meget af? Måske har man aldrig fået lært, hvordan man gør?
Vi arbejder efter fearfree-konceptet og bruger alle tricks i bogen for at reducere stressniveauet til et absolut minimum. Det gælder om at tage udgangspunkt i hvad hunden er tryg i og tilbyder selv, hvorefter vi sørger for at alt foregår roligt og hele tiden har fokus på hvordan hunden har det, og retter ind efter det.
Negleklip handler nemlig ikke bare om at klippe. Det handler ligeså meget om tillid, og om alt hvad hunden oplever rundt om af fremmede lyde, dufte og berøring på steder man helst vil holde for sig selv.
Og vi er meget kreative. Nogle er gladest for bordet, andre på skødet, på gulvet, eller siddende i sofaen. Hvad end der går bedst, får vi lavet til en fremadrettet plan.
Og så har vi et arsenal af snacks som en stor del af værktøjskassen 😊
Starter vi helt forfra med tilvænning tilbyder Ninna opstartsforløb på 5 gange, hvor vi sammen vurderer hvad der er realistisk og laver en god plan.
Nogen gange kan angstdæmpende medicin og sedation også være den bedste løsning, og her har vi heldigvis også mange knapper at trykke på.