Butik

I vores butik på dyrehospitalet sælger vi forskellige foderprodukter til hund og kat, medicinske shampooer, loppe og flåtmidler, fodertilskud til eksempelvis dårlige led eller gigt, olietilskud, forskellige plejeprodukter, produkter til hunde, katte og kaniner med dårlig mave, mælkeerstatning til hvalpe og killinger, fodertilskud og andet til beroligelse af nervøse dyr, samt lidt legetøj og tyggeben.​

Foder:​


Specific
Fuldfoder til hund og kat (våd/tørkost).
Et Dansk produceret foder, som kun sælges via dyrlæger .
Serien indeholder vedligeholdelseskost samt diverse sygdomsdiæter.
Se yderligere oplysninger på www.specific-diets.com​


Royal Canins Veterinære serie
Fuldfoder til hund og kat (våd/tørkost).
En foderserie fra Royal Canin, som kun sælges via dyrlæger.
Vedligeholdelseskost samt diverse sygdomsdiæter.
Se yderligere oplysninger på www.royalcanin.dk


​Hills

Forhandles ikke længere i butikken. Kan fremover bestilles via vores webshop på forsiden af hjemmesiden. Samme pris og gratis levering direkte til din bopæl.

 

Dårlig mave:

Vi forhandler forskellige tilskudsprodukter, der kan være med til at få styr på maven igen efter et mindre maveonde. Tag altid en snak med dyrlægen og få eventuelt hunden/katten undersøgt, så vi kan få udelukket behandlingskrævende tilstande.​ 

Zoolac er en pasta, der indeholder mælkesyrebakterier. Disse bakterier er den dominerende tarmflora under normale forhold i tarmkanalen. Ved opkast og/eller diarré kan balancen mellem disse og andre bakterier forstyrres. Ved at give tilskud får man genoprettet den normale tarmflora hurtigere.​

Canicur er pasta, der dels indeholder mælkesyrebakterier og kaolin (pibeler). Diapaste/Diapro er god til at samle afføringen lidt hvis der er tynd diarré.

Tag en snak med dyrlægen eller få evt. undersøgt dit kæledyr, inden du giver tilskudsfoder for at få udelukket behandlingskrævende tilstande.

Til hunde og katte med dårlig mave findes i øvrigt skånekost og allergifoder eks. Intestinal fra Royal Canin eller Digestive Support fra Specific.​

Specialshampooer:

Mange hudlidelser kan håndteres med specialshampoo, så hundens symptomer lindres. Dyrlægen anbefaler typisk en shampoo efter en konsultation, hvor mulig årsag eller årsager til hudlidelsen er klarlagt. Der findes shampooer til sart og kløende hud, hudinfektioner, fedtet eksem og fortykket hud.


Loppekur:

​Til hund:
Bayvantic pipetter: 1 pr md / 4 pipetter, Lopper og flåter
Frontline combo pipetter: 1 pr. md / 3 pipetter, Lopper og flåter.
Bravecto pille (receptpligtig): 3 måneders loppe/flåt-pille
NexGard tyggetablet: (receptpligtig): 1 pr mdr/3 tabletter mod lopper/flåter
Advantage pipette: 1 pr md /4 pipetter, kun aktiv mod lopper.
Comfortis tabletter (receptpligtig): 1 pr md /6 tab kun aktiv mod lopper
Stronghold (receptpligtig) sælges i samråd med dyrlægen, tager ikke flåter.

Til kattene:
Advantage pipetter: 1 pr md / 4 pipetter, lopper
Frontline combo pipette: 1 pr md / 3 eller 6 pipetter, lopper og flåter.
Bravecto pipette (receptpligtig): 3 mdr dækning mod lopper/flåter​
Comfortis tabletter (receptpligtig): 1 pr md/6 tabletter mod lopper

Tilskud til dårlige led og/eller slidgigt samt til styrkelse af led hos sports- og arbejdshunde :

Du bør Spørge dyrlægen til råds, hvis din hund halter, har svært ved at klare de vanlige gåture eller har svært ved at rejse sig.
Der findes efterhånden et utal at fodertilskud, som alle kan være med til at gøre en forskel.
Du skal dog være opmærksom på at din hund kan have problemer med bevægeapparatet, der skal behandles og hvor fodertilskud ikke slår til.​

Canosan er et kosttilskud, som igennem en årrække har været anvendt til at styrke og vedligeholde hundens bevægeapparat. Canosan indeholder et ekstrakt af grønlæbede muslinger, flerumættede fedtsyrer og et glykogen kompleks. Disse komponenter hjælper og smører leddet. Canosan findes som tyggetabletter og kan gives som godbid eller knuses og blandes i foderet.​

Arthroflex Omega er kosttilskud, der findes som både tabletter, pulver og i flydende form. Det indeholder glucosaminglycaner og proteoglycaner, der hjælper den aktive og fysisk belastede hund eller kat.

Flexadin Plus tyggetablet, som indeholder Djævleklo, chondroitin, Glukosamin og omega 3-fedtsyrer, til forebyggelse af dårlige led.

Flexadin Advanced tyggetablet, som indeholder UCll - ikke-denatureret kollagen type II samt omega 3, til dem hvor skaden er sket.

​Til hunde med led og gigtproblemer eller til arbejdshunde, anbefales derudover specialfoder: Mobility fra Royal Canin, Skin and Joint Support fra Specific samt j/d fra Hills som også findes med moderat Calorie .​

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.