Hudbetændelse​ / Hot spot

Mange ejere af golden retriever har sikkert oplevet at hunden pludselig får et fugtigt, kløende eller smertefuldt sår typisk i hovedregionen eller et andet sted på kroppen.

Det er en akut hudbetændelse som skyldes en infektion med staphylokokker i huden. Golden retrievere er særligt disponerede for sygdommen, som da også kaldes retriever-eksem, men lidelsen ses også hos mange andre racer.

Infektionen og dermed såret kan brede sig lynhurtigt, så det er en fordel at være over det med det samme. Som ejer kan man forsøge at klippe og rense såret, hvis man opdager det tidligt. Infektionen er ofte mere udbredt end man tror og såret kan være meget ømt. Derfor er det ofte nødvendigt at bedøve hunden.​

I nogle tilfælde finder man ikke nogen udløsende årsag til infektionen, men andre gange er hunden blevet bidt eller kradset, eller der har siddet en flåt/tæge i området. Nogle hunde får akut hudbetændelse, når de om sommeren har været

ude at bade. Hvis hunden har en tæt underuld er den længe om at tørre og huden kan blive fugtig og varm. Det er ideelle vækstbetingelser for staphylokokker, som findes naturligt på huden, men som ikke under normale omstændigheder, kan formere sig så meget, at de generer huden.

På Brunder Dyrehospital vurderes såret og hunden. I nogle tilfælde kan man give en beroligende sprøjte og i andre tilfælde må man bedøve hunden helt. Pelsen klippes af i området med infektion (vær opmærksom på, at det ofte er meget større end ejeren tror), der renses med en medicinsk shampoo og smøres med antibiotisk salve. Afhængigt af sårets størrelse gives antibiotika som tabletform eller som salve og der gives smertestillende til hunden.

På Brunder Dyrehospital laver vi typisk en kontrol af såret efter 10 dage.​

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.