Øregangsbetændelse​

En af de hyppigste lidelse hos hund, vi ser på smådyrshospitalet, er øregangsbetændelse. Nogle hunde kommer ind akut, mange andre har en kronisk øregangsbetændelse, som først opdages ved den årlige sundhedsundersøgelse. De typiske symptomer er snavs i øregangene og det ydre øre, dårlig lugt fra ørerne, rødme af det ydre øre, rysten på hovedet og kløe i ørerne. Det er ikke sikkert at alle symptomerne er til stede, selvom hunden har betændelse i ørerne.

En ubehandlet øregangsbetændelse kan føre til mellemørebetændelse og her er det tydeligste symptom, at hunden hælder med hovedet.​

Diagnosen stilles ud fra de kliniske symptomer – en hævet, snavset øregang med rødme og hævelse af huden i øregangen, men primært ved hjælp af mikroskopet. Her kan vi se, om der er gærsvampe og/eller bakterier, samt hvilken type det er.

Behandlingen består i en oprensning, som enten kan foregå i konsultationen eller i alvorlige tilfælde under bedøvelse. Ud over oprensningen skal der bruges øredråber, som vælges ud fra betændelsens art.​

Alle øregangsbetændelser skal kontrolleres efter endt behandling. Det er fordi vi skal være sikre på at alle bakterier eller gærsvampe er slået ihjel. Hvis der er nogle tilbage, vil det være dem, der bedst tåler øredråberne. De vil opformere sig og infektionen vil være sværere at bekæmpe end før.​

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.